Om os
Vi foretager behandling af hunde, katte og gnavere og tilbyder bl.a. sundhedseftersyn, specialkonsultationer samt sterilisationer, kastrationer og anden bløddelskirurgi.

.png)
Vores team står klar til at hjælpe
Yderligere har vi mulighed for tandbehandling/tandrøntgen, digitale røntgenbilleder samt diverse blod- og urinprøver for at komme tættere på en diagnose. Vi gør meget ud af, at informere og tale om behandlingsforløbet.Yderligere er det også muligt at tegne abonnement på vores sundhedsordning med forskellige fordele. Bl.a. % på foder og gratis konsultation. Læs mere på fanebladet Sundhedsplan eller ring hvis du har yderligere spørgsmål.
Mød vores medarbejdere
Vi er et team af dyrlæger, veterinærsygeplejersker, vicevært og dyrlægestuderende.
Vi ser frem til at se dig og dit kæledyr på klinikken.

Lone Samsøe
Dyrlæge, Indehaver
Dyrlæge siden 2002, samlet erfaring på flere smådyrsklinikker på Sjælland. Er gift med René Meyer, har 2 voksne børn, en efternøler fra 1999 samt tre børnebørn. Derudover er der 3 voksne bonusbørn. Har 3 pekingesere og somme tider en hund til formidling. Den helt store fritidsinteresse er ishockey.

Melanie
Aut. veterinærsygeplejerske
Jeg blev uddannet aut. veterinærsygeplejerske på AniCura Københavns Dyrehospital i 2021 og arbejdede derefter to år i en smådyrspraksis i Hellerup. I juni 2023 fandt jeg vejen til Dyrlægehuset Hørsholm. Her arbejder jeg primært som operations- og anæstesisygeplejerske, men hjælper også i laboratoriet, ved skranken eller med negleklip. Jeg bor i det Nordsjællandske med min kæreste, min mini aussie Chester og 4 små marsvin, Pepper, Ginger, Hazel og MrBean

Frida
Stud.med.vet
Jeg går på 3. år af veterinærmedicin bacheloren, og arbejder i den forbindelse her hos Dyrlægehuset Hørsholm som Studentermedhjælper. Når jeg ikke læser på studiet eller arbejder her i klinikken, har jeg en hest, hund og kat som alle tre skal passes og plejes.

Luna
Stud.med.vet
Jeg er dyrlægestuderende på 3. År og startede på klinikken i august 2025. Jeg vil gøre mit bedste for at give jer og jeres søde dyr en god oplevelse, når I kommer i klinikken. Privat bor jeg på Nørrebro og har en lille cocker spaniel Tessa.

Christine
Dyrlæge
Jeg blev uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 2016 og har siden arbejdet med familiedyr. Efter en tid på en klinik i Sverige begyndte jeg hos Dyrlægehuset Hørsholm i marts 2021. Min store interesse er dyrenes tænder, så jeg holder til på tandafdelingen med alt fra tandrens og røntgen til kirurgiske ekstraktioner, men jeg smutter også i konsultationen om eftermiddagen 😊 Privat bor jeg med min kæreste, vores to piger og kat.

Laura
Aut. Veterinærsygeplejerske
Jeg blev uddannet veterinærsygeplejerske i juni 2025 og er nu så heldig at være en del af Dyrlægehuset Hørsholm. På klinikken er det primært mig, der står for vores sociale medier, samt forskellige administrative opgaver. Jeg har en bred interesse inden for faget, og udover det administrative arbejde er jeg særligt glad for at stå i laboratoriet, samt at hjælpe jer og jeres dyr - både i telefonen, i konsultationen og ved skranken, på bedst mulig vis. Jeg bor i det Nordsjællandske med min kæreste og vores frikanin Konus.

Vera
Stud.med.vet
Jeg er dyrlægestuderende og arbejder som studentermedhjælper her på klinikken. Jeg nyder at være en del af hverdagen med både dyr og mennesker, og jeg lærer noget nyt hver eneste dag. Derhjemme har jeg en glad labrador, som jeg elsker at gå ture med.

Cecilie
Stud.med.vet
Jeg er dyrlægestuderende, og er i september 2025 startet på kandidaten. Jeg startede på klinikken i november 2023. Jeg hjælper til i klinikken, når der er ferie eller fri på studiet, og nyder at møde alle jeres skønne hunde og katte, samt lærer af de dygtige dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Jeg har to heste, og bor på kollegie inde i København.

Louise
Dyrlæge
Jeg blev uddannet dyrlæge i september 2024. Under studiet har jeg arbejdet på klinikken i ca. 3,5 år som studentermedhjælper og har efter endt studie været heldig med, at der var plads til endnu en dyrlæge på klinikken. Jeg har en særlig interesse i bløddelskirurgi og ønsker at dygtiggøre mig indenfor dette. I vil oftest finde mig i konsultationen, men kan også indimellem findes på tandafdelingen til tandrens og røntgen, og på operationsstuen til basale elektive operationer. Jeg har desuden under studiet været på udlandsophold i Kenya, hvor jeg har neutraliseret hunde og katte, samt på Grønland, hvor jeg har behandlet grønlandske slædehunde og andre kæledyr. Jeg er opvokset i Nordjylland med hunde, katte, kaniner, marsvin og reptiler, og bor nu i København med min kat

Amalie
Aut. Veterinærsygeplejerske
Jeg blev uddannet veterinærsygeplejerske fra Charlottenlund Dyrehospital i 2024 og har været ansat her på klinikken siden oktober samme år. Her er jeg både at finde på operationsstuen og i laboratoriet, samt ”ude foran” ved skranken og i konsultationerne. Jeg har en meget stor interesse for hundeadfærd, og er derfor også uddannet hundetræner og adfærdsbehandler, hvilket jeg arbejder med ved siden af. Privat bor jeg i Nordsjælland med mine to søde hunde og en nymfeparakit.

Signe
Stud.med.vet
Jeg er dyrlægestuderende på 3. år, og er startet som studentermedhjælper på klinikken i starten af september 2023. Jeg er ofte og finde på klinikken i hverdagene, når studiet tillader det, samt i weekenden. Jeg er uddannet landmand med speciale i kvæg, og er opvokset på en kvægejendom i Jylland. Her bruger jeg min tid på køerne, mine heste eller vores hund, når jeg har fri fra arbejdet og studiet. Derfor synes jeg dette er rigtigt spændende, og jeg lærer noget som jeg ikke har så meget erfaring med.

Rene
Vicevært
René arbejder som vicevært på Dyrlægehuset i Hørsholm. Han sørger for, at bygningen og området altid er i god stand, og hjælper både personale og besøgende med praktiske ting i hverdagen. René er kendt for at være hjælpsom, imødekommende og hurtig til at finde løsninger, når der opstår problemer.